Til kommende forældre

Det er en stor glæde at blive forældre, men med dette følger også et stort ansvar. Ortodokse kristne bør vide følgende i forbindelse med fødslen og den første tid derefter, indtil barnedåben:

Få dage inden termin:

1. I de sidste dage inden termin, er det tradition at invitere præsten til at bede en særlig moleben for kvinder, hvori han beder Herren om at beskytte både mor og barn og lade fødslen gå vellykket.

Dagen efter fødslen:

2. Dagen efter fødslen bør præsten atter komme, for at holde en kort tjeneste for den nybagte mor på den første dag efter fødslen.

OBS: Hvis barnet ikke er rask og har en dårlig prognose, bør præsten kontaktes omgående med henblik på at få barnet døbt hurtigst muligt. Dette kan typisk foregå på selve hospitalet. Hvis det er kendt, at barnet vil blive født med dårligt helbred, kan der planlægges efter den slags ting.

I ekstreme situationer, hvor præsten ikke kan nå frem i tide, kan forældrene selv døbe barnet. Dette skal foregå efter en særlig kort forskrift, som præsten kan instruere kommende forældre i inden fødslen.

Ottendedagen efter fødslen:

3. På den ottende dag efter fødslen, bringes barnet til Kirken, typisk af sin bedstemor, hvor det navngives ved en særlig tjeneste. Efter barnet er blevet velsignet og navngivet kan det bringes tilbage til sin mor. Nybagte mødre skal ikke komme i kirke de første 40 dage efter fødslen, så de kan komme sig og rette al deres opmærksomhed mod barnet i den første tid.

Den fyrretyvende dag efter fødslen:

4. Moren bringer nu barnet til Kirken, hvor præsten velsigner dem begge og takker Gud. Moren får nu velsignelse til at begynde at komme i kirke igen.

Den Hellige Dåb:

5. For at fuldende barnets initiering som kristen, skal det døbes. Forældrene aftaler tidspunktet for dåben med præsten. Derudover skal barnet have et kors, en hvid dåbskjole og mindst én fadder / gudforælder af samme køn som barnet. En fadder af det modsatte køn er valgfrit.

Krav for at kunne blive fadder i den ortodokse Kirke:

Fadderens opgaver består i at være vidne til Dåbens Mysterium, stå inde for den tro, som barnet døbes i, og påtage sig ansvaret for barnets opdragelse i det kristne liv. Derfor gælder følgende krav for at kunne blive fadder:

• For at kunne blive fadder skal man være ortodoks kristen. En fadder må ikke være frafalden fra Kirken (dvs. at man ikke regelmæssigt tager del i den Hellige Nadver), være repræsentant for en anden religion eller være ateist. Det kræves ikke kun af fadderen at kende Trosbekendelsen og sige denne højt under dåben, men også at denne i fremtiden vil opdrage sit gudbarn i den kristne tro og bede for det dagligt.
• Fadderen skal være en kirkelig person, der er klar til at bringe sit gudbarn i kirke regelmæssigt og opdrage det i den kristne tro.
• Efter Dåbens Mysterium er fuldbragt, kan man ikke ændre fadder, selv hvis denne er sporløst forsvundet eller frafaldet fra troen.
• Både gravide og ugifte mænd og kvinder kan godt være faddere for både drenge og piger.
• Barnets far og mor kan ikke blive dets faddere, men alle andre slægtninge så som bedstemødre, tanter og selv ældre søskende kan godt blive faddere for barnet.
• En person behøver blot en fadder / gudforælder. Ifølge tjenestebogen er det kun nødvendigt med en fadder – en mand for et drengebarn, og en kvinde for et pigebarn. At have to faddere er blot en from tradition.
• Munke og nonner kan ikke blive faddere.
• For at blive fadder skal man være fysisk tilstede under dåben. I ekstreme tilfælde kan barnet døbes uden en fadder.
• Ægteskaber mellem en fadder og dennes gudbarn er forbudte: en gudfar kan ikke tage sin guddatter til hustru, og ligeledes kan han ikke tage sin guddatters enkemor til hustru – ifølge kanon nr. 53 i det 4. økumeniske råd, da det åndelige slægtsskab er stærkere end det biologiske.