Новости

Biskop Mark besøger os d. 26. og 27. april!

Kristus er opstanden!

Kære brødre og søstre

Vi bliver vist den meget store ære, at biskop Mark besøger os d. 26. og 27. april. Besøget er et direkte resultat af den meget sørgerlige aflysning af Påskefejringen i Århus.

Det er omtrent 1.000 år siden, der sidst var en Ortodoks biskop i Århus! Så dette er i sandhed en meget usædvanlig begivenhed, som vi bør gøre ALT for at fejre.

Tjensterne finder sted i Tabor, Vølundsvej 8, Åbyhøj. Præcist program kommer senere.

Hl. Klements menighed undskylder på det kraftigste overfor de mennesker, der ventede forgæves ved Tabor Store Lørdag på velsignelse af mad med mere. Nyhedsbrevet med aflysning nåede ikke at komme ud før kl. 19, så vi beder om jeres tilgivelse og lover, at vi en anden gang vil sørge for opsætning af skilte på bygningen.

I Kristus

Hl. Klements Menighed